menu
Herskind Forsamlingshus

Lad os slukke smøgerne sammen i Herskind.

Lad os slukke smøgerne sammen i Herskind.

onsdag 14. apr 2021 Kl. 12:37
Lad os slukke smøgerne sammen i Herskind

 

Erfaringen viser, at det er lettere at stoppe med at ryge og forblive røgfri, når man stopper sammen med andre. Derfor afholder vi endnu engang rygestopforløb for alle interesserede i Herskind og omegn, så vi sammen kan slukke smøgerne på en sjov og hyggelig måde.

 

Rygestopfællesskab tæt på dig

’Herskind og omegn slukker sammen’ er et tilbud til dig, der gerne vil stoppe med at ryge.

5 gange får vi besøg af en erfaren rygestoprådgiver, der vil afholde et rygestopforløb og give råd og vejledning til at komme godt igennem et rygestop. 

Forløbet starter onsdag i uge 15 kl. 16.00-18.00 i Herskind Forsamlingshus.

Der vil være kaffe på kanden, support fra frivillige og mulighed for at vinde en præmie ved forløbets afslutning.

Det er helt gratis at være med og du betaler ikke for at være en del af rygestopforløbet. Faktisk kan alle, der ryger mere end 15 cigaretter om dagen, få gratis nikotinerstatning i op til 6 uger.

 

Opbakning fra ikke-rygere

Med opbakning bliver mange ting lidt nemmere – også et rygestop. Derfor er ikke-rygere velkommen til at blive en del af rygestopfællesskabet. Du kan eksempelvis stå for at brygge kaffe, være træningsmakker eller deltage på røgfri gåture, når rygetrangen opstår. Er du interesseret kan du kontakte Anna Margrethe Kristensen på kajoganna@outlook.dk.

 

Læs mere og tilmeld dig rygestopforløbet her: https://skanderborg.nemtilmeld.dk/1361/